logo
0
cart icondark cart icon

Om Baron A/S

Vores vision

Hos Baron A/S arbejder vi efter denne vision:

Barons produkter skal være det naturlige valg, når der vægtes driftsøkonomi, ergonomi, arbejdsmiljø og miljøvenlige produkter.

Visionen er grundlaget for al vores arbejde og kan ses i alt fra vores produktudvikling, kommunikation på sociale medier til den personlige service.

image

Vores mål og arbejde

Baron A/S er en virksomhed med hovedsæde i Danmark, men du finder vores produkter i over 53 lande.

Vores produkter udvikles for og med murere, anlægsgartnere, brolæggere og tagdækkere. Brancher, hvor udstyr af høj kvalitet har stor betydning for det daglige arbejde. Derfor sætter vi en ære i at udvikle og sælge produkter, som kan holde til livet ude på byggepladsen – og som gør arbejdet og processerne nemmere og mere effektive for håndværkerne.

Men vi udvikler og sælger ikke bare produkter. Vi både følger tendenser i håndværkerbranchen og forsøger at påvirke den selv i en positiv retning.

Det gør vi ved at være på forkant med udviklingen og arbejde målrettet med disse værdier:

image

FN’s klimamål

Det kan være svært at forestille sig, at en tvangsblander eller et transportbånd er miljøvenlig. Men vi vil gerne gøre forsøget.

Derfor er vi begyndt på implementeringen af FN’s klimamål omkring vores produkter. Det gælder både produktionen, brugen og bortskaffelsen af dem. Vi skal træffe bevidste valg, når det gælder eksempelvis valg af materiale, eller hvordan produktdelene bortskaffes nemmest og korrekt.

Det er en livscyklus, som ikke kun involverer os, hvorfor vi løbende inddrager vores forskellige samarbejdspartnere.

Ergonomi

Vi lægger stor vægt på ergonomi, når vi udvikler vores produkter. Håndværkere har et fysisk hårdt arbejde, og statistikkerne siger, at de ofte ikke holder nær så lang tid på arbejdsmarkedet som andre brancher.

Men det er muligt at fjerne noget af den fysiske belastning ved at tænke ergonomisk. Og hvis vi med vores produkter kan være med til at holde håndværkerne på arbejdsmarkedet i flere år, så er det til gavn for alle.

Driftsøkonomi

Vi skal væk fra ”brug og smid væk”-kulturen – også når det kommer til vores produkter. Derfor har vores produkter – forudsat, at de bruges korrekt – en lang levetid, hvor det ofte kun er sliddele, der skal skiftes løbende. Også selvom de udsættes for lidt af hvert i løbet af en almindelig arbejdsdag.

Kvalitetskrav

Der stilles krav til kvaliteten på et Baron-produkt. Både hos os, vores kunder og slutbrugere. Derfor gør vi meget ud af at finde de rette samarbejdspartnere og dermed også de rigtige komponenter, når der skal udvikles og produceres et produkt.

Samtidig lytter vi også til vores slutbrugere for at høre, hvordan produktet klarer sig ude på byggepladsen. På den måde kan vi sikre, at produktet ikke kun har kvalitetskomponenter, men også giver kvalitet til det fysiske arbejde.

”No compromise”

Vores payoff hedder ”No compromise”, og det er ord, som vi taget meget alvorligt.

Vi går ikke på kompromis med kvaliteten, sikkerheden, funktionen eller ergonomien på vores produkter. Også internt i virksomheden går vi langt for at give vores kunder den bedste service overhovedet muligt.

Frihed under ansvar

Vores kunder skal trives – og det skal vores medarbejdere også. Arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen, og derfor praktiserer vi i høj grad frihed under ansvar i dagligdagen.

Vi lægger stor vægt på, at vi gensidigt kan regne med hinanden, selvom vi arbejder med hvert vores fagområde. For det er kun sammen, at vi kan levere det bedste over for vores kunder.

Vigtige år

* 2004 Grundlæggelsen af Baron i Køge

* 2006 Solgt til Anker Kjærsgaard og Rune Harbo

* 2016 Solgt til Vækst-Invest og Carsten Filsø

* 2017 Overtagelse af vores distributør i England

* 2018 Lancering af vores nye generation af transportbånd

* 2019 Opkøb af SmartMover

* 2020 Nyt domicil i Fredericia