Vil din SmartMover ikke starte? Fejlfinding og løsninger

Hvad sker der? Din SmartMover vil ikke starte, og den er en vigtig del af din arbejdsdag, som du nødig vil undvære. Så er det godt, at vi allerede har givet dig løsningen på de fire typiske årsager til, at din SmartMover ikke vil starte – og ikke mindst, hvordan du løser det.

Du er mødt ind på byggepladsen, klar til at gå i gang med dagens arbejde. Men din SmartMover vil ikke starte, og uden den bliver det en lang dag med tunge løft og skubben rundt med en uhåndterbar gammeldags stenvogn.

Det sker jo desværre, at maskiner lige pludselig stopper med at virke. Nogle gange skal der bare en simpel manøvre til for at få dem til at starte igen; andre gange er det en lidt større operation.

Sådan er det også med SmartMoveren fra Baron. Vi kender dog til de fire mest typiske årsager til, hvorfor den ikke vil starte. Og heldigvis kender vi også løsningerne. Så oplever du én af de fire problemer herunder, har vi en løsning ved hånden.

Husk at dybdelade

Først og fremmest er det vigtigt at pointere, at batteriet skal lades, inden det er kørt 100 % fladt; når der er én grøn indikator tilbage på batteriet, skal det genoplades. Kører du så længe på batteriet, at det kun er den røde indikator, der lyser, risikerer du, at du ikke selv kan lade batteriet op. Og så skal det ind til service hos os og dybdelades.

Det betyder, at du skal sætte batteriet til opladning hver dag, når du går hjem. Korte, hyppige opladninger forkorter batteriets levetid.

Hvis du oplever, at et batteri ikke kan holde til en hel arbejdsdag, fordi du for eksempel kører på meget løst underlag eller med meget tungt læs, kan du med fordel købe ekstra batterier, så du altid har et fuldt opladt ved hånden.

Fejlfindingen

  1. Maskinen klikker ikke ved start
    Prøv at sætte dit SmartMover-batteri til laderen i tre sekunder og genstart.
  2. Maskinen klikker ved start, men vil ikke køre (elbremsen har sat sig fast)
    Prøv at skubbe SmartMoveren i gang ved at holde gashåndtaget nede, placere ét ben på fodstøtten og skub fremad.
  3. Maskinen kører langsomt
    Kontakten, hvor du justerer hastigheden, er defekt, og der skal bestilles en reservedel.
  4. Batteriet lader ikke / laderen lyser rødt i ét sekund og bliver grøn igen
    Batteriet er enten for varmt eller for koldt. Batteriet kan kun lade, når det er mellem +3 og +40 grader. Alternativt kan batteriets styring være defekt og skal til reparation.

Hurtig service

Nu har du afprøvet de fire mest typiske årsager til, at din SmartMover ikke vil starte. Virker den stadigvæk ikke? Så kontakt dét byggemarked, hvor du har købt den – eller bare det nærmeste byggemarked – så kan de hjælpe dig med at finde en løsning.

Hvis SmartMoveren skal sendes ind til os for at blive repareret, yder vi selvfølgelig en hurtig service, så du ikke skal undvære din SmartMover i længere tid end højst nødvendig. I nogle tilfælde kan du få et låne-batteri, mens vi kigger på dit eget.

Og virker fejlfindingen bekendt? Så er det fordi, den allerede står på et klistermærke, der er placeret foran på din SmartMover; lige dér, hvor du har mest brug for det.

Kender du til alt det tilbehør, du kan få til din SmartMover? Hvis du vil spare tid, er det her et godt sted at starte.