Købe eller leje? Fordele og ulemper

Det kan være fristende at købe en ny tvangsblander eller transportbånd, så du hele tiden har det nyeste og bedste. Men nogle gange kan det bedre betale sig for dig at leje udstyret. Heldigvis er lejemulighederne mange, så længe du har styr på fordelene og ulemperne.

Du har lige fået en ny opgave ind, og du får brug for en ekstra tvangsblander eller et transportbånd, som du ikke selv ligger inde med. Du kunne gå ud og investere i udstyret selv, men hvis du ikke har brug for det efterfølgende, kan det hurtigt bare være penge ud ad vinduet.

Så er det godt, at du har muligheden for at leje. Udlejningsmarkedet er bredt, så der er gode muligheder for at leje alt fra en Baron tvangsblander til vores fliselæggervogn. Ofte er lejeperioderne ubegrænset med en eventuel kort minimumsperiode.

Men ligesom du skal tænke over omkostninger ved at købe en tvangsblander fra ny, så skal du også overveje, om det er det rigtige for dig at leje. Om det opfylder dine reelle behov. Du skal derfor ikke bare tage udgangspunkt i den enkelte opgave, men se længere ud i fremtiden. Kunne du få brug for et længere transportbånd ved den næste opgave? Eller kunne fliselæggervognen være en god hjælper i arbejdsdagen?

Så du skal altså overveje, om det er udlejning, der er den rigtige løsning for dig. Herunder giver vi dig de umiddelbare fordele og ulemper ved at leje udstyr i stedet for at købe det.

Fordele

  • Du kan udvide med lige præcis det udstyr, som du mangler til en given opgave. Nogle opgaver kræver nyt udstyr, som du måske ikke kommer til at bruge igen, eller du har brug for en ekstra tvangsblander; og så er udlejning helt perfekt.
  • Du er fri for at bruge penge på udstyr, som står og samler støv det meste af året. Hvis du kun bruger et transportbånd to gange om året, kan det sandsynligvis bedre betale sig for dig at leje. Så går transportbåndet heller ikke til, fordi det sjældent bliver brugt.
  • Du får lov til at afprøve udstyr – som du senere kan købe, hvis du er tilfreds. Det kan jo tænkes, at du bliver så glad for dit lejede udstyr, at du bliver nødt til at have det permanent. Men det ville du sandsynligvis ikke have fundet ud af, hvis du ikke havde lejet i første omgang.

Ulemper

  • Du kan ikke være sikker på, hvad du får. Vi er helt sikre på, at vores udlejere passer godt på vores produkter. Men det er bare noget andet, når du ved, hvordan tvangsblanderen er blevet behandlet, og hvad det blev brugt til for to måneder siden.
  • Typisk dækker en eventuel forsikring ikke mislighold eller hærværk. Du skal selvfølgelig altid passe godt på dit udstyr, men det stiller lidt større krav til den måde, du og dine medarbejdere håndterer udstyret.
  • Tager din opgave længere tid end først beregnet, bliver din lejepris også dyrere. Så alt efter længden på forsinkelsen kan det godt blive en post i budgettet, der skrider.

Vil du gerne leje et produkt fra Baron? Så kontakt os, og vi kan hjælpe dig videre til et udlejningsfirma. Vær dog opmærksom på, at det ikke er alle vores produkter, som kan lejes.